Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Hallo! raabte Inger uvilkaarlig efter det og
løftede Armene; hendes Kinder blussede. Hallo!
Hallo! raabte hun igen, mens Lyden af raslende
Blade og knækkende Kviste tabte sig i Skovens
Dybder.
Ogsaa paa Per begyndte Naturindtrykkene
at virke. Det lysnede igen i hans Sjæl. Berø-
ringen af Ingers Haand havde forplantet sig igen-
nem ham som en Skælven. Livshaabet flammede
atter op. Men det var en Sankt Elmsild. En
eneste Bemærkning af Inger slukkede den brat.
»Det er kedeligt, du ikke er Jæger,« sagde
hun. »Det maa være et friskt og fornøjeligt Liv.
Du skulde forsøge det engang. Saadan at flakke
løs og ledig om i Skove og paa Marker maatte
da ogsaa være godt for din Sundhed. Tror du
ikke?«
»Det kan vist ikke nytte for mig; den Slags
Ting skal man opdrages til. Og jeg er i Virkelig-
heden aldrig bleven rigtig præsenteret for Na-
turen. Det er vel derfor, jeg føler mig fremmed
for den.«
»Hvem tilhører egenlig den Skov her?«
»Den hører under Budderuplund.«
»Tænk, strækker dens Jorder sig helt herned!«
»Ja, det er en stor Ejendom. Etatsraaden er
jo ogsaa en hovedrig Mand.«
»Ja, det er han jo.«
Kort efter var de ude af Skoven. En ny Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
