Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
»Jo, det kan nok se ud til at være den unge
Hr. Briick.«
»Ja, saa gaar det ikke an. Og husk nu paa,
Per, jeg vil forfærdelig gerne have de Kinesere, saa
du maa love mig, at vi kommer ned i Hønse-
gaarden. Saa skal jeg nok selv klare Resten.«
Det var ganske rigtig Thorvald Briick, der
kom op gennem den gamle Lindealle, som fra
Landevejen førte op til Gaarden. Han havde og-
saa faaet Øje paa det lille Ponykøretøj og havde
genkendt det paa Hesten, og da det kørte ind
gennem Porten, stod han paa Stentrappen for at
tage imod.
Mens en liberiklædt Tjener sprang til for at
modtage Tømmen, hjalp han selv Inger af Vog-
nen og takkede hende ærbødigt, fordi hun var
kommen.
Etatsraaden bød hende velkommen inde i
Havestuen. Han var en høj, statelig Herre med
et kortklippet, sølvhvidt Haar, en skægløs Hage,
svære Bryn og Ørnenæse. Trods sine treoghalv-
fjersindstyve Aar holdt han sig lige saa kavaler-
mæssig rank som Sønnen. Man saae, at der flød
gammelt Krigerblod bag denne vejrbrunede Hud.
I et Sprog med udpræget holstensk Betoning sagde
han Inger nogle Artigheder om hendes friske Ud-
seende og spurgte til hendes Forældre, især til
hendes Fader, af hvem han syntes en hel Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
