Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
herefter ikke godt kan komme i Bøstrup Præste-
gaard og maaske ikke engang vilde blive mod-
taget der, vil forhaabenlig ikke have til Følge, at
ogsaa du og Børnene bliver lyst i Ban. Og det
vilde dog være altfor unaturligt, om du selv af
den Grund holdt dig borte fra dine Forældre.«
Inger sad med Hovedet tungt hvilende i den
ene Haand og saae ud til Siden.
»Hvor du undertiden kan saare, uden at du
vistnok selv veed af det. At du kan tænke dig,
at jeg vilde kunne gaa ud og ind et Sted, hvor
du var udelukket. Ovenikøbet med Børnene!«
»I dit eget Hjem.«
»Allermindst der — naturligvis. Men under
de Forhold synes jeg, at Opholdet her maa blive
saa rent umuligt for os begge to. Det kunde jo
være bleven vanskeligt nok endda.«
»Hvor har du saa tænkt dig, vi skulde tage hen?«
»Du talte forleden om en Vejassistentpost et
Sted ved Vestkysten. Den skulde du foreløbig
søge, synes jeg. Og hellere idag end imorgen.«
»Veed du nu ogsaa rigtig, hvad du opfordrer
mig til? For det første er Lønnen — hvad jeg
vist fortalte dig — ikke to Tusinde Kroner; og
nogen stor Udsigt til Ekstrafortjeneste er der
næppe paa de Kanter. Og saa er det, saa vidt
jeg veed, en af Danmarks ødeste Egne, bare Klit
og Hede og ikke andre Mennesker i Miles Om-
kres end Smaabønder og Fiskere.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
