Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
ranker mod Ruderne med en dump, ligesom
træt Lyd.
»Har du saa tænkt over, hvad vi talte om
iaftes?« spurgte endelig Inger.
»Ja. Jeg har overhovedet ikke tænkt paa
meget andet. Men inden vi tager den Sag op
igen, er der noget, jeg synes, vi først maa have
paa det rene. Jeg mener naturligvis det, som
foregik igaar hjemme hos dine Forældre. Du
sagde jo selv, at det ikke var noget rent tilfældigt,
og deri har du ganske Ret. Selv om mine Ord
maaske faldt anderledes, end de vilde have gjort
det i et roligere Øjeblik, saa gav de dog Udtryk
for noget, som er mere end en tilfældig Stemning
hos mig.«
»Det har jeg længe mærket, Per.«
»Ja, det sagde du jo ogsaa igaar. Men naar du,
kære Inger, altsaa ikke har været uvidende om
den dybe Uoverensstemmelse i Livssyn, der skiller
mig fra din Fader og hans Kres — og i en vis
Forstand altsaa ogsaa fra dig — er det da ikke
underligt, ja er det ikke ganske uforsvarligt, at
vi to ikke har talt mere med hinanden derom,
end vi har gjort? Fejlen er min — jeg veed det
godt. Det er en Slags Fejglied, der har faaet
mig til at skjule den fulde Sandhed for dig. Jeg
har været bange for, at du skulde komme til at
holde mindre af mig — eller maaske slet ikke kunde
holde af mig — dersom jeg helt ærligt fortalte dig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
