- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
240

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240
hvad jeg tænkte, og hvordan jeg i det hele var. Det
er den Fortielse, jeg nu bebrejder mig. Derfor
kan jeg heller ikke fortryde, hvad jeg sagde igaar.
Omend jeg — som sagt — kunde ønske, at selve
Ordene havde været mindre uoverlagte.«
»Du tager fejl, Per. Jeg har godt kendt dit
Standpunkt. Du har jo egenlig aldrig lagt Skjul
paa det overfor mig. Jeg veed godt, at du ikke
tror paa samme Maade som vi andre, og det
har naturligvis ofte gjort mig bedrøvet. Men Far
har sagt, at ogsaa den, som i Kristus kun vil se
et ædelt og fuldkomment Menneske, har Lov til
at kalde sig en Kristen og nære et Salighedshaab,
naar han ellers er sand i sit Forhold til Gud og
ærlig og gudfrygtig i sin hele Levevis.«
»Men jeg tror heller ikke paa Gud, — Inger.«
»Tror du heller ikke paa Gud!«
Hun sænkede sin Stoppestrømpe i Skødet og
stirrede over paa ham med det samme blege,
stivnede Ansigt som den foregaaende Aften i
Præstegaarden.
»Nej. Det har jeg vist i Grunden ikke gjort
længe. Overalt, hvor jeg har søgt ham, har jeg
kun fundet mig selv. Og i Opdagelsen af Sel-
vet ser jeg nu udelukkende Betydningen af al
Religiøsitet. For den, som er bleven sig bevidst,
er en Gud overflødig. Der er for ham hver-
ken noget trøstende eller noget afskrækkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:40 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/8/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free