Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•-T NM *RW"
•— • ’
245
Indbildning og erklære sig skyldig. Uden Tvangs-
grund gav hun aldrig sit Minde til en Skilsmisse,
og desuden maatte det jo være hans Formaal at
bringe hende til at hade og foragte ham; desto
hurtigere vilde hun glemme ham. Og hvor han
gav Afkald paa saa meget, kunde han vel ofre
Æren med.
Han bøjede derfor Hovedet og sagde Ja.
Inger var bleven staaende midt paa Gulvet.
Hun stod der med falmet Ansigt og Armene kors-
lagte under Brystet. Øjnene var lutter sort Pupil.
»Og det har du fejgt skjult for mig i næsten
tre Uger! Far havde altsaa Ret alligevel. Og
jeg, som altid tog dig i Forsvar! Saa afskyeligt
kan et Menneske bære sig ad! . . . Og din Søvn-
løshed! Og din Hovedpine! . . . Jeg maa le,
naar jeg tænker paa, at jeg har gaaet og været
bekymret for dig og har tænkt paa, hvordan jeg
skulde glæde og opmuntre dig. Og saa har du
gaaet her og længtes efter en anden og spekuleret
paa, hvordan du lettest skulde blive os kvit. Et
saa modbydeligt Komediespil! Ja, Far har bedømt
dig fuldkommen rigtigt. Saa lumpent! Saa fejgt!«
Hun var igen begyndt at gaa op og ned ad
Gulvet og talte efterhaanden mere til sig selv end
til ham. Men inde i Barnekammeret, hvortil
Døren stod aaben, begyndte nu »Stumpen« at
klynke. Hastig gik hun derind og lukkede Døren
tæt til efter sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
