Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Per rettede sig i Vejret, greb sig med Hæn-
derne om Hovedet og stønnede. Nu var det sket!
Og han lovede sig selv at holde ud til det sidste.
Pludselig mærkede han Uro i Huset. Der blev
overalt gaaet med Dørene, og han hørte Inger
højrøstet give Ordrer til Pigerne. Nede i Gaarden
lød Karlens Træsko. Vognporten blev slaaet op
— Blæsten smækkede Fløjen ind mod Muren
med en Lyd som et Riffelskud — og Vognen
blev trukket frem.
Vil hun tage bort herfra allerede iaften? —
tænkte han angst.
Nu blev Børnene vækket. Ingeborg tudede.
Hagbarth spurgte, om der var Ildebrand. Skuffer
blev trukket ud og skubbet ind. Allevegne hørtes
Ingers bydende Stemme. En af Pigerne kom
forfjamsket løbende ind i Dagligstuen paa sine
Strømpesokker for at hente noget; men ved Sy-
net af Per vendte hun skrækslagen om. Ogsaa
Inger kom engang derind fuldt rejseklædt, i Hat
og Kaabe.
»Naar det endelig skal være, Inger, saa maa
da hellere jeg rejse bort. — Eller vent dog i det
mindste til imorgen.«
Hun svarede ikke. Hun stod henne ved Se-
kretæren og tog sine Husholdningspenge og andre
Smaating.
»Vil du give mig Lov til at se Børnene?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
