Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man paa Vejen fra Oddesund til Thi-
sted er kommen forbi Ydby med dens
mange dystre Kauer og Daase og herfia søger
vestover til den kønne lille By Vestervig med
Liden Kirstens Grav og videre mod Nord, kom-
mer man til et fattigt, vejrpisket Land, hvor Faa-
rene selv ved Midsommertid har ondt ved at
bjerge Føden. Det er en Klit- og Sumpegn, ens
Vinter og Sommer, blaagrøn af Marehalm eller
rødlig af Skavgræsser og Lyng, der alene mod-
staar Havgusens Saltlud. Ufarbare Kærstræknin-
ger tvinger Vejene ud i store Buer, og naar det
en sjælden Gang er stille Vejr, driver der en tung
Røg henover dem som over en Brandtomt.
Hist og her ligger der en lille Gaard eller en
lyngtækket Hytte; men der er ofte flere Kilometer
mellem Husene, og Byer findes ikke. Et enkelt
Sted ses dog Begyndelsen til en Sammenflyt-
ning. I en Lavning, hvor der har dannet sig
lidt Eng paa begge Sider af et Moseafløb, ligger
fire Huse, af hvilke det ene er en Skole. I det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
