Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
syntes lykkeligere end han. Da han engang
havde taget Mod til sig og tilstaaet dette ogsaa
for Assistenten, havde denne paa sin rolige Maade
svaret, at han i saa Fald ikke havde fundet sit
naturlige Voksested, hvor han alene vilde kunne
lære den højeste Menneskelykke at kende: at
blive sig sit eget Selv fuldt og klart bevidst. Men
da Skolelæreren derefter spurgte ham, hvorledes
man bar sig ad med at søge dette Voksested, sva-
rede han, at herom kunde det ene Menneske ikke
meddele det andet Raad, her maatte enhver frygt-
løst give sig det Selvudfoldelsens Instinkt i Vold,
der var nedlagt i alt det skabte.
En anden Gang trængte Skolelæreren ind paa
ham for at faa ham til at udtale sig om, hvor-
ledes denne »højeste« Lykke da føltes; men her-
paa vilde han heller ikke indlade sig nærmere.
»Spørg Deres Præst!« havde han mumlet ironisk.
Bagefter havde han saa sagt, at hvad det for et-
hvert Menneske kom an paa, var at bringe sig
i saa vidt mulig selvstændig og umiddelbar For-
bindelse med Tingene i Stedet for at sanse dem
gennem andres Organer, saaledes som f. Eks. og-
saa de gjorde det, der levede paa overleverede
Forestillinger. Et saadant virkelig levende For-
hold til Livet var den nødvendige Forudsætning
for at kunne høste frisk Erkendelsesglæde af en-
hver forefaldende Begivenhed, den mindste saavel
som den største, ja selv af den smerteligste. Den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
