- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
260

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260
Død. Jeg har dog allerede faaet Underretning derom
gennem andre, der havde set Dødsanmeldelsen i
en Avis.«
»Hvis jeg ikke havde haft anden Anledning,
skulde jeg dog ikke have ulejliget Dem med et
Besøg. Saa meget mindre som jeg veed, at min
Broder eller hans Skæbne ikke kunde gøre Krav
paa nogen Deltagelse fra Deres Side.«
»Deri tager De fejl,« svarede hun, mens en
stærk men flygtig Rødme strøg henover hendes
Kinder. »Jeg skylder Deres Broder mere, end
han selv har haft Forstaaelse af. Paa Afstand
har jeg da ogsaa fulgt ham, saa godt jeg kunde.
Vi gled jo i Aarenes Løb i mere end een Hen-
seende længere og længere bort fra hinanden.
Om hans sidste Leveaar veed jeg slet intet. Nu
maa De fortælle mig derom. — Tag Plads, Hr.
Departementschef. — Og fortæl mig om hans
Sygdom og Død. Det har været mig saa under-
ligt slet intet at vide.«
Men Departementschefen vilde ikke sætte sig.
Den ligefremme Tone, som denne noget tvivl-
somme Dame tillod sig overfor ham, fik ham til
at stramme Munden, hvorved hans store, uskønne
Underbid blev endnu mere fremtrædende. Alli-
gevel kunde han ikke lade være med at kigge
sig lidt omkring i Stuen med et af sine smaa,
skæve Sideblik; men da han mellem de store
Portræter af Tidens berømte Mænd, der prydede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/8/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free