Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
»Hvorfor skulde jeg dog ikke modtage Arven?«
sagde hun stille. »Jeg kunde vanskelig tænke
mig en mere kærkommen Gave. Deres Broder
og jeg var meget forskellige, og jeg har ofte tænkt
paa, at jeg vist i Grunden kun daarligt har for-
staaet en Natur som hans. Men des taknemligere
er jeg for den Hilsen, han her har sendt mig.«
»Tør jeg maaske i denne Forbindelse — Frø-
ken Salomon! — minde Dem om en Samtale, vi
havde med hinanden for en sejsten-sytten Aar siden.
Jeg anvendte ved den Lejlighed omtrent de samme
Ord om Deres og min Broders Forhold som De
nu. Jeg tror, De nu maa indrømme mig, at det
havde været bedst for alle Parter, om De dengang
havde haft mere Tillid til min Dømmekraft.«
Hun løftede Hovedet og saae stolt paa ham.
»De tager igen ganske fejl, Hr. Departements-
chef! Jeg ønsker ikke noget ugjort. Jeg føler det
tværtimod nu som en stor Lykke for mig, at jeg
lærte Per at kende. Baade ved den Glæde og
den Sorg, han gav mig, fik mit Liv først rigtig
Indhold. Det Værk, De her ser omkring Dem,
er i Grunden lige saa meget hans som mit. Og
derfor vil jeg bestandig være ham taknemlig.«
»Ja, herom kommer De og jeg jo næppe til
nogen Forstaaelse. Jeg skal derfor heller ikke
opholde Dem længere. Farvel!«
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
