Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
fornærmer os, vi forlanger at kontrollere og korri-
gere det store Verdensmaskineri. Naar vi bliver
lidt ældre, kaster vi i vor Utaalmodighed Blikket
ud over Menneskene og Menneskehedens Historie
for i det mindste her at finde Sammenhængen,
Lovene, Udviklingen, kort sagt for her at søge
Meningen med Livet, Formaalet for vor Kamp
og Liden. Indtil vi en Dag standses af en Stemme
fra Dybet af vort Indre, en Spøgelsestemme, der
spørger: Men hvem er du selv? Fra den Dag
kender vi intet andet Spørgsmaal end dette ene.
Fra den Dag er vort eget, sande Jeg blevet den
store Sfinks, hvis Gaade vi stræber at løse. Mit
sande Jeg? Den Mand, der i Morges kørte ud i
den sliide Regn, forstemt, bitter, saa uendelig led
ved Livet og dets Besvær, var det mit sande Jeg?
Eller den, som i Skumringen sad derhenne ved
Kakkelovnen og af Ildens Buldren lod sig lulle ind
i lykkelige Drømme om Hus og Hjem og legende
Børn, var det mit sande, mit egenlige Jeg? Eller
den, som nu sidder her alene ved Lampen, hver-
ken glad eller bedrøvet, hverken gammel eller
ung, med den stille, ophøjede Fred i sit Indre,
som kun Natten og Ensomheden skænker, er
det mig, mig selv, saadan som jeg udgik fra Na-
turens Haand, uforvansket, ubesmittet. Eller er
det altsammen lige meget mig selv? Det, vi kalder
vor Sjæl, er det bare en forbifarende Stemning, et
Resultat af vor Nattesøvn og vor Avislæsning, af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
