Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
begge ved en dyb Fold adskilte fra Kroppen, og den tilstødende Del af linden er —
vistnok forat lette Finnernes Bevægelser — mindre ujevn, mere blød og forskydelig end
andet Steds.
Den tykke Ilalefinne gaar saa aldeles i ét med Kroppen, at Grænsen mellem
dem kun antydes ved et Bælte, hvor Huden er tilbøjelig til at rynke sig og i det hele har
en lignende Beskaffenhed, som ved Ryg- og Gatfinnens Grund.1)
Om Kjæverne skal paa dette Sted kun anføres, at de indvendig, bagved
Kjæve-randen, vei ere ru, men aldeles mangle de hos andre Klumpfiske saa stærkt udviklede
store og regelmæssige Tandplader eller Tandknuder.
Om Farve fordeling en hos det levende Dyr var det vanskeligt at danne sig
V / %J KJ
nogen bestemt Forestilling, da Farven paa de tleste Steder var afslidt, ved Dyrets Skuring
mod Sandbunden eller skjult af Slim og -Smuds, som det. ikke var os muligt at fjærne
uden at medtage Hudens Sølvpigment; dette synes især at have været udbredt over Siderne
og Bugen, hvorimod Ryggen syntes at have været mørk brunlig; omkring Øjet fandtes en
lys Ring af en Tallerkens Størrelse , tildels afbrudt af nogle fra Öjet straaleformigt
udgaaende mørke Linier. Paa liere Steder sporedes en Marmorering af mørkere og lysere
Brunt, ikke-ulig den. som antydes paa Ranzau is Afbildning af hans Orthagoriscus
Alessandrini.2)
J) Adskillige af de citerede Afbildninger gjen give dette Bælle som meget stærkere udpræget end vi
have forefundet det; men det er en Selvfølge, at ogsaa det vil komme til at træde stærkere frem
ved Indtørringen.
2) For saa godt som muligt at suplere denne tarvelige Underretning med det vigtigste af, hvad vi
ellers have kunnet finde eller faa oplyst om Farven hos de store Klumpfiske, og forat have al
denne Underretning samlet paa ét Sted, kan her anføres folgende. Bellingliam: «Farven er
mørkegraa paa Ryggen, plettet med sølvhvidt paa Siderne, Bugen sølvfarvet, Papillen mørkeblaa,
Iris sølvhvid«. S tor er: «Ryggen mørkegraa, Bugen næsten hvid, højre Side meget mørkere end
venstre, begge skidenhvide med Sølvglans; Iris mørkebrun med en indre sølvhvid Kreds.«
Harting: « Hyggen og Bagkroppen nærmest ved Finnerne mørk, sort, faldende lidt i det violette, Siderne
marmorerede med sort, graat og hvidt, Bugen og hele den højre Side gjennemgaaende hvid med
Sølvglans. Den indre Del af Iris nærmest Pupillen sølvhvid, dens ydre Del sort." lit i Göteborgs
Museum bevaret Skind (fra Gibraltar) viste, mod Sædvane, endnu Spor til Tegning: det var graat
med en Mængde hvidlige Pletter, især paa Sidens nedre Del, hvilke Pielter paa enkelte Steder løb
sammen i Længdestriber. Konservator Koren beskriver (i Brev af 10 n 64) Farven af den i Bergens
Museum bevarede over halvsjette Fod lange Kæmpe-Klumpfisk saaledes: «paa Hovedet og den største
Del af Kroppen kalTebrun med Sølvglans, Bugen derimod mere lysegraa med Sølvglans, Finnerne
mørkebrune. Den mørke Pupil omgaves af en guldfarvet Bing ; omtrent en Linie ovenfor og
nedenunder denne Hing fandtes en guldglinsende Plet af en Kirsebærstens Størrelse, forøvrigt var his
mørkeblaa.» Om en udfor Gap Mendocino i det stille Hav, c. 50-eng. Mil fra Land harpuneret
Orthag. analis Ayr. hedder det i de Dagbogs-Optegnelser, som Hr. Dali har havt den Godhed at
meddele os: Ojnene vare graa og sølvfarvede, ug Legemets fremherskende Farver vare de samme.
Om en anden, harpuneret nogle Dage efter ud for S.Francisco: «den var stærkere tegnet (mottled)
med h\ide Pletter paa Sidernes og Halefmnens graa Bund.« Jfr. ogsaa Prof. Heinhardts
Beskrivelse af en atlantisk Kæmpe-Klumpfisk i det folgende. Om Fiskens Kolorit som yngre (*Mola
lietzii*) vil Wrights Tavle (Smitt t. XXVII lig. 4) give en god Forestilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
