Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Litteraturen forelaa der ikke en eneste Angivelse o ni Forekomsten af «Ivæmpe-Klumpfiske»
ved nordiske Kyster, da Strandingen af Sevedø-Fisken i 18(52 foranledigede os til at
etter-spore dem andet Steds i skandinaviske Samlinger. Det hele Antal Exemplarer, store og
smaa, hvorom der haves Efterretninger fra danske, svenske og norske Kyster, løber op til
over 40, og de faldt jo med faa I ndtagelser alle i dette Aarhundrede. Det nordligste
Findested er ISordfjord ikke langt fra Bergen (62 N. Hr.). Fra vore nordlige Bilande
(Færoerne, Island og Grønland l)) lyder der ikke nogen Bost ned til os om Fund af Klumpfiske
af nogen Art, skjønt de have ydet os saa mangen anden forunderlig Beboer af det
dybe Hav.
Blandt de Forhold, som udmærke den almindelige Klumpfisk i den fuldtudviklede
Skikkelse, er selve Størrelsen et ikke uvæsenligt Moment; der er jo i Litteraturen opbevaret
adskillige Exempler paa, at den kan blive over 6 Fod lang. Fortegnelsen over de Tilfælde,
da slige «Kæmpe-Kliimpfiske» ere blevne sele eller fangede ved Europas Kyster eller andet
Steds, vil kunne faa en ikke ringe Tilvæxt, hvis man ikke vil indskrænke sig til dem, i
hvilke de ere blevne omhyggeligere beskrevne eller afbildede, men medtage alle f. Ex. af
mindst 3 Fods Længde og mindst 100 Punds Nægt’2). Det vil deraf end klarere fremgaa,
at ingen Mola-Form hyppigere er bleven antegnet i Zoologiens Aarbøger som fanget eller
M Se Noten S, 62.
Salvianis Klumpfisk vejede netop 100 Pund; ligeledes Hed i s, fanget «in mari Tyrrheno, media
hierne» 1674. Har low s, fanget 1730 ved Plymouth, vejede Ö00 Pund; den lappede Hale omtales.
Ved Salcombe fangedes 1799 et {’/2 Fod langt Exemplar, som vejede 300 Pund (Yarrell).
Thompson omtaler et ved Irland i 1S51 fanget Exemplar, som vejede 300 Pd., og et andet paa 642 Pd.; *
Richard so 11 et fra Pole, som kun manglede 3 Tommer i 8 (eng.) Fod, samt et fra llfracombe,
5 Fod langt og af 400 Punds Vægt. Jumné omtaler et i Parets Samling paa 736 Pund og tm,87
langt (det ei nu i det kgl. naturhist. Museum i «Bruxelles«, hvis Bestyrer Hr. du Bois har haft
den Godhed at meddele os saadanne Oplysninger 0111 det, at der ikke kan være Tvivl om, at det er
en AL rotunda (nasus), skjønt de ikke oplyse, hvad der skal forstaas ved de "to Horn, det ene
2 Tommer langt, det andet kun halv saa stort«. Er det Tryneknoglen og Strubeknoglen, eller som
Hr. du Bois antyder de to smaa «incrustations osseuses de la peau, situées lune un pen au
dessus de la bouché et l autre pius bas sur la poitrine». (Paa Issebenets hornagtige Processer kan
der ikke godt være tænkt; thi de ere tre og ikke to). Fur at slutte denne Opregning af store
Klumpfiske, hvis Fangst er bleven omtalt i Literaturen, ville vi endnu anføre, at i Barbots og
Casseveuves Hejse berettes, at paa 20° 15’ S. Br. harpuneredes et 4 Fod langt og 3 Fod bredt
Individ; det afbildes i 3dje Bind, T. XI; og at den af Swinhoe omtalte kinesiske Klumpfisk var
5 Fod 6 Tommer lang, 6 Fod hej mellem Finnerne og 187 Pund tung. Bennett saa paa sin
Jordomsejling to Exemplarer af c. 2 Alens Længde blive harpunerede i det Stille Hav paa 39° N. Br.
og et tredie under Ækvator paa 167° V. Lgd., 3 Alen langt og 3J/a Alen mellem Finnespidserne.
Under «Orthagoriscus mola» omtaler Klunzinger et 16Scm langt og ll7cm højt Exemplar som
fundet dødt opskyllet paa Stranden, ved det Hode Havs Kyst; Snuden var udtrukken i en
næseagtig, stump Forlængelse, hvilket tyder paa, at det var M. rotunda (nasus) \ men Vished for
Bestemmelsens Rigtighed haves ikke, da den bageste Del med Finnerne tildels var opløst. Det var
derfor tænkeligt, at det kunde være M. lanceolata, hvis denne Art har en II f11 ^ I
son» M. nasus; men derom er iøvrigt intet bekjendt.
D. K. I). Vidensk. Selsk. Skr., G. Række, naturvidensk. o? niath. Afd. IX. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
