- Project Runeberg -  Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Klump- eller Maanefiskene (Molidae) /
90

(1898) Author: Japetus Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

korte Straale i Ryg- og Gatfinnen viser denne Penselform, derimod savnes den i alle
Hale-finnens Straaler, som ere simple og udelte. Disse støde med deres vdre Ender
umiddelbart op tit de i Halens Bugter liggende Iludknogler, saaledes at der til hver af disse svarer
en Straale; herfra undtages kun de øverste og nederste Straaler, hvor lludknoglerne ikke
ere tydeligt udviklede, og den ftte og 7ende Straale, som kun have een, rigtignok meget
stor Randknogle tilfælles. — Ligesom hver af Halefinnens Straaler rider paa en slor
Brusk-kegle, saaledes har ogsaa hver af de andre Finner sit Bruskparti, liggende i den mod
Kroppen vendende Del af rinnen, mellem Straalerne« to Sidehalvdele; et Gjennemsnit af
denne Del af Finnen vil da vise os paa hver Side Straalernes Sidehalvdele og mellem dem
den til liver Straale hørende Bruskkile eller Bruskkegle, hvilke tilsammen danne den
ovenfor omtalte Bruskgrund, hvorved Finnen er forbunden med Straalebærernes Bruskpude.

Hovedets Skelet beskrives bedst ved at dele det i følgende Afsnit: a) Kraniet;
b) Over- og Underkjæven; c) Tindinge- og Gjællelaagspartiet; d) rungebuen med
Gjælle-buerne; e) Skulderbuen med Brystfinnerne.

a) Kraniet er bagtil, hvor det er bredest, næsten lige saa bredt, som det er langt,
men løber derfra temmelig spidst til fortil, saavel fra Siderne som ovenfra nedad.
Hjerne-hulen er kun liden. Hvor det er bredest, har det paa sin øvre Flade ligesom 3 Horn
d. v. s. 3 fremspringende, bagtil bøjede Forlængelser, en i Midten og en paa hver Side,
lidt tilbage.

Kraniets forreste Afsnit dannes af de to store Pandeben (Frontalia principalia)
(1), det foran disse liggende uparrede Siben {Ethmoideum) (3); de i Vinklerne mellem
delte og Pandebenet anbragte For pan de ben (Frontalia anteriora) (2); det kolossale,
kjølformede Kileben (Sphenoideum) (6), som strækker sig helt lien under Kraniets
Grundflade ligefra Nakkebenets Grunddeel indtil hen under Sibenet; det ligeledes uparrede,
tandløse, tverstillede Plovben (Vomer) (16), som ligger under Spidsen af Kilebenet.
Ganebenene (Palatino) (22), hvis ene Green forlænger sig hen paa den ydre Side af
Kilebenet og slutter sig fast til dette, medens den anden fortsætter sig nedad og
umiddelbart over i Underkjævens Ophængningsbue. Mellem Kilebenet forneden, Pandebenet
foroven, Sibenet fortil, det ovre Kileben (15) og Kilebensvingerne (14) bagtil dannes Kraniets
Midtvæg af en Bruskplade, som er en Fortsættelse af den Brusk, der adskiller visse af
Hjernehulens Knogler. Ledfladen med Overkjæven dannes af Ganebenene; Sibenet ug
Plovbenet ere kun ved Baand forbundne dermed.

Kraniets bageste Afsnit dannes af Nakke benets Gru uddel (Basilare occipitis)
(5|, der, som hos de fleste Fisk, ligner en Hvirvel saameget, at man let kan komme Iii
at begaa den Fejl at regne den for den første Hvirvel; foroven er den noget spaltet
for at gi\e Plads for 1ste Hvirvels Forlængelse il). Foran det ligger — adskilt derfra ved
en Brusk — i llygfladetis Midtlinie det saakaldte øvre Nakke hen eller Mel lem-Isse-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:18:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/maanefiske/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free