Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling. Fornuftigt Madstel og Husbrug, eller om hensigtsmæssigt Valg og Lagning af Næringsmidlerne - II. Om Næringsmidlernes Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^i sit Ansigts Sved.^ Men saaledes er det ikke;
thi alle Elasser ere mere eller mindre uvidende om
det rette Valg as Fødemidlerne og det rette Stel
med dem, saaledes at der af denne Grund aarlig,
ja daglig, ikke alene ødes bort mangen surt sortjent
Skilling, men Hundreder^ ja Tusinder af Dalere.
Saaledes ser man ofte Folk kjøbe og sætte
til-livs urimelige Mængder af alle Slags Fedt; Smør,
Smult, Flæsk, Nømmegrødsflaat, Klotduppe, Mølje
o. f. v., dels fordi de have vænnet fig til at sinde
Smag deri, dels fordi de ere komne paa den
Vrang-tanke, at jo mere Fedt og Flæsk de føre i fig, desto
mere styrke de Kroppen. De kjende nemlig ikke
Hovedlæren eller den sørjte Grundsætning for a^
Ernæring, at de forsjellige Næringsemner
maa være tilstede i visfe indbyrdes
passe-lige Maal i den Føde, man nyder, dersom
de ordentlig skulle kunne udnyttes.
Spiser man ikke mere Fedt end det, som er
rig-tigt og naturligt ester Mængden af de øvrige
Næ-ringsemner, (æggehvide, Stivelfe o. f. v.) saa
op-bruges det helt og boldent, paa samme Tid som
det hjælper til en fuldstændigere Opløsning og
Ut^-nytning as de øorige Næringsemner. Men spiser
man formeget Fedt, faa gaar Ooermaalet
gjen-nem Maven og Tarmene, uden at fordøjes, og det er
i dette Tilfælde faa langt fra, at det gjør nogen
Nytte, at det heller skader og gjør det vanskeligt
at døie den øorige Føde. Næringsemnerne
til-trænge hverandre indbyrdes; man kunde ligesaalidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
