Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling. Fornuftigt Madstel og Husbrug, eller om hensigtsmæssigt Valg og Lagning af Næringsmidlerne - III. Om Madstel og Kogningen - 6) Kogning af Rod- og Kjøkkenvæxter - Kaal og Rodvæxter - Næper og Gulerødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^5
Næper og Gulerødder.
Anderledes er det med Næ p erne og
Kaal-rabieii, og her kan man ogsaa regne Gu le
rød-der og Pastin ak er med. Næpen og Kaalroden
ere ogsaa sattige paa Fedt, men de indeholde,
for-uden en Del Stivelse, slere nærende Emner, som
^Eggehvide og Værtlim. Men da de ere meget
rige paa Vand, maatte man spise skore Mængder,
for at saa den Næring, man trænger til; thi den,
som spiser Lod Næpet, faar ^l) Lod Vand og
ikke mere end Lod faste Dele. Med Guleroden
er det noget bedre, da den i Lod har omkring
17 Lod fast Næring.
Vil man koge Næper, Kaalrod, Paskinaker eller
Gulerødder, maa man bøde paa deres Mangel paa
Fedt, og stærkere Næring ved ak tilsætte det, som
mangler. Dette kan man til et simpelt Maaltid
gjøre ved at tilsætte Mel og Madsedt eller Nyretalg,
eller endda bedre ved at koge dem med Haloten
ma-gert og Halvten fedt Kjød. Næringsdriften har
og-saa ganske rigtig fundet paa at koge og spise sedt
Kjød sammen med Kaalrod, og Svinekjød eller sed
Fisk sammen med Gulerødder.
Det er alt vvensor sagt, hvorfor Poteteriie maa
sættes paa med koldt Vand, og det skal siden blive
grejet, hvorfor man maa gjøre det samme med
tørre Skolmfrugter.
Men Kaal, Næper, nye grønne Erter,
nye grønne Bønner (^Snittebønner^),
Spi-^diiet. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
