Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling. Opskrift paa forskjellige Retter - V. Retter af Grønt og Rodvæxter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsten hvidt. Bladene af denne have ellers ingen Lugt^
men gnides de mellem Fingrene, lugte de ilde; de ere
desuden mørkere af Farve, glattere og mere glindfende
end Bladene paa den almindelige Persille. Hos den
sidste ere Stilkene riflede, hos den vilde trinde og
glatte. — Peberroden bør til Saucer og andet
Madbrug aldrig være mere end aarsgammel^); den
er da jævn, uden Knuder og Trevler eller rustsarvede
Flækker; er den ældre, bliver den knudret, trænet og
faar en ubehagelig bitter Smag; indvendig maa den
være hvid og faftig og have sin egne sriske og skarpe
Lugt og Smag. Naar Peberroden om Høsten lægges
ned i Kjælderem maa man skjære af Bladkronerne. Gjør
man ikke det, vil Roden i en almindelig Kjælder
be-gynde at gro og herved taber den meget af sin friske
Godsmag. —- Rødløg, Løgen er ligesom de andre
Grønvæxter, der indeholde skarpe eller krydrede Emner,
stærkere i nordlige end i sydlige Egne. For dem, som
ikke godt taale den almindelige indenlandske Rødlog,
tilraades det derfor at bruge fransk eller spansk Løg,
som nu er at faa i de fleste Handelsstæder; denoe har
nemlig en langt mildere Smag. Det er en almindelig
Regel, at jo lyfere Rodløgen er af Farve, desto mildere
er den ogfaa af Smag; men den lyse Løg holder fig ikke
faa godt Vinteren over fom den mørke. -— Afparges.
De gode ere tykke, trinde, glatte, noget gjennemfkinnende,
ikke trænede eller haarde, og have en mat mælkehvid
Farve; alle de, der glindfe som Perlemor, ere haarde
udenpaa. Hovedet eller Knappen maa ligeledes være
næsten uden Farve og heller ikke sor langt udskudt;
Asparges med grønlige Hoveder have i Almindelighed
staaet over Iorden og smage gjerne beskt. Plettede Stilke
ere altid maadelige. De smaa magre, tyndhovede
Aspar-ges, som i det høieste kunne spises i Suppe, ere as
Kjøkkenhaven, dens Brug og Nytte i Husholdningen.
Et Skrift for Folket, Af Schubeler. S. 58—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
