Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
~Aa jeg er forlovech hvisket hun med et henrykt
Emil. ~Gid at Gilbert var fattig, jeg skulde fsle mig
lige rig ved ham for det."
Lige fra Maggi var Barn havde hun havt det
med det, at naar det hcendte hende naget eller hun sik
nogcl, forn fyldte hendes Hjerte med Glcede, maatte
hun folge sin Trang at takke Gud for det, han, fra
hvem al cedel Glcede kom.
Hvormcget stcerkere end cllers fslte hun ikke nu i
sit Overmaal af Lykke denne Trana,.
Det var noget saa gribende troskyldigt og vakkert
i det, at hun nu sank ned paa Knee i Sofaen ncrr ved
Vmduet som stod aabent, foldct Hcendernc, og det lsd
inderlig fra hendes Lcebcr:
~leg takker dig. Gud, jeg takker dig af min ringe
Evne og af hele mit Hjerte, fordi du har stjcenket
mig denne fagre Gave iaftcn. Tak tak for du har gi
vet mig Gilbcrt, og hjcelp mig til at vise mig hans
Kjcrrlighed vcerdig."
I sin loftende Tindstilstand tcenkte hun ikke over,
huor hoit hun talte. Hendes mnsikalste Stemme lsd
ud af Vinduet og opfangedes af et Par Oren.
Neppe haode hun endt, fsr der lsd en tor, haanlig
Latter ude fra Haven.
Tsdbleg for hun sammen.
Det var Lorents Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
