Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Doktor Aagot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
men ganske vist vilde hendes Ficnder lcegge nye Snarer
for hende og tilsidst kunde hun komme til at bukke
under.
Hvor turde hun vel, ester hvad hun idag havde
opleuet, sjette Lid til noget Menneske her i Byen, som
hun ikke forud kjendte i Bund og Grund. Og hos
dem hun kjendte, var hendes gode Navu og Rygte
odclagt.
Tilsidst kom hun til den Ouerbevisning, at der
ikke var noget andet for hende at gjsre end at se til
at komme sig mrk fra Kristiania, etsteds hev, hvor
ingen kjendte hende og hun kunde vcere tryg for sine
Fienders Efterstrcebelser.
Yr.n vilde gaa paa sin Fod udover Landeveien,
kanste hvile sig og sove lidt inde i Tkogen og nceste
Dag soge sig Plado paa en Vondegaard — ligegodt
hvilkensomhelst Bestjleftigelsc der blev tilbudt hende.
vuil reiste sig, gik fremovcr forbi leri’banestationen
og tog saa Kort Adlers Gade.
Men langt havde huu ikke gaaet, fsr der frem af
et Tmug stiirtet endel morke Tkikkelscr og stauset og
omringet hende.
~Tlip mig - lad mig gaa!" stonnet hun fra
sig selv af Angst.
Hun saa, at det var Vanditter, falle Lazaroner
og midt iblandt dem stod en fillet Jente med frnkt,
foruorpent Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
