Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI
Een eller maaskee to Christne (een Individualchristen og
een Socialchristen), tillige repræsenterende en patriarkalsk
Absolu-tisme, een Christen endnu, repræsenterende den platoniske
Com-munisme, een lidet og een eller et Par mere religiøse Socialister,
tilhængere deels af Proudhon, deels af andre Høvdinger, een
rugiansk Atheist og Republikaner, i Alt altsaa i det Mindste
8—^ Medlemmer as Reactionen, fordelende de æsthetiske og
almennyttige Artikler imellem sig, maatte en saadan Kritiker
ester nogen Sammenstilling af de forekommende tldtalelfer i
disse mange forskjellige Retninger vistnok ledes til at antage.
Men efterhaanden vilde han til sin Forundring opdage, at disse
forskjellige Anskuelser variere i det Uendelige, sindes lempede
efter hverandre paa det Forunderligste, saa at ved nøiere
Ester-syn enhver Inddeling af Producter^ efter principielt forskjellige
Forfattere bliver uholdbar; han vilde forvirres og ikke forstaae,
hvorledes det Hele hængte sammen. Maaskee vilde da
^ig-heden i Stilen lede ham til den forbausende Formodning,
maaskee vilde ogsaa en indviet Ven forsikkre ham, at det virkelig
var een eneste Forfatter, hvem litteraturen skyldte sin Berigelse
i saa modsatte Retninger; og naar den Fremmede da havde
faaet Mælet igjen efter denne overvældende Forbauselse, vilde
han udraabe; „Kan jeg troe mine Sandser og min tanken Er
det virkelig muligt, at een menneskelig Bevidsthed kan have et
faa uhyre Omfang^ Hvormed skal jeg da ligne denne
umaade-lige Slæl^ Han er jo som et Fortepiano af en Snees Octavers
Omfang med ligefaamange nuancerende Pedaler^ . . . „Snarere",
vilde da maaskee Vennen afbryde ham, „fom en Bugtaler, der
lader sin Stemme lyde for tilhørerne, snart, fom kom den
ned fra Skorstenen, snart som op as Kjælderen, snart som fra
det fjærnest mulige Sted i Omgivelserne, — medens han i
Virkeligheden selv hverken er her eller hist, men staaer for os
midt paa Gulvet." — lignelsen vilde dog ikke være udtømmende,
den vilde kun svagt betegne det Storartede i Hr. G.s
chamæ-leontiske Fremtoning.
Fuldstændig at lade Publicum giennemgaae den fremmede
Kritikers Proces formaaer jeg ikke; men jeg haaber at faae En
og Anden til at indsee, hvor naturlig denne Proces vilde være.
Hvad Hr. G. angaaer, da antager jeg, at han selv vil
blive noget sorundret ved at see sammenstillet paa een Plet,
hvad han esterhaanden har vovet at byde sit Publicum. Det
er klart, at han ofte ikke selv har husket sine yttringer fra den
ene Dag til den anden. For hans Udvikling troer jeg ikke
Kritiken vil have stor Nytte; thi Hr. G. er uden tvivl for
lang tid siden ude over enhver tanke om Udvikling, enhver
Mulighed til Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
