Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravuen.
deles ædru, ansaae heller ikke Capitainen for ædru,
og modtog leende Tilbudet.
I Førstningen var man høirøstet; men da
man kom ind i Skoven og fordybede sig i den
sor at naae over til Indgangen ved Landeveien,
begyndte Nattens kjølige Mørke, der kun svagt
adspredtes ved Maanens Skin paa Trætoppene,
at gj^re sin Virkning; man gik parvis, talte sagte
eller taug, og kun i Mellemrum lød et Hallo f^r
at holde Selskabet sammen paa den snevre
Skod-vei. Da man kom i Nærheden af Stedet, troede
man at høre Stemmer, og En bemærkede, at hvis
det var Thisbe, der talte høit med sig selv, medens
huu ventede paa sin Pyramus, saa havde hun et
temmelig tykt Mæle; men da man kom til den
lille, runde Plads mellem Bøgene, var der Ingen.
„Kan De see, Capitain winter raabte man
gjækkende.
„Ia, men hun har sgu været her .... . jeg
er vis derpaa .... det er min Skyld ..... Og
kan De see, huu har ladet sin Ring ligge og vente
paa mig^ .... hvad er det, der ligger og glimrer
derhenne^"
Man sandt et Kaardeheste og lidt dersra
Stykker af en Klinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
