Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravuen.
havde havt Fornemmelsen as en Dissonans, der
ikke var let sorklarlig, men vel laa i, at man ikke
vidste, om noget Lavere stræbte opad, eller om
noget Høiere var i Nedgang. Følge vi Ferdinand
ind, saa vedbliver Fornemmelsen, skjøndt paa anden
Maade. Døren stod aaben til den rummelige
Forstue, der tillige var Kjøkken, og her vare sem
Børn i en Alder sra se^ til sjorten Aar
sorsam-lede; de to yngste laae halvnøgne paa Gulvet og
legede; den ene havde hørgult Haar og brune
Øine, den anden brunt Haar og blaae Øine, og
dog vare de umiskjendelig Sødskende. To Drenge,
i hvem der ligeledes var blandet Lød, vare tause
isærd med at tage Livtag og vare as Anstrengelse
saa røde i Hovedet som Kalkuner. Den ældste
Søster, blond med nøddebrune Øine, stod ved
Skorstenen med en Slev i Haanden og havde
netop halvt vendt sig, da Ferdinand aabnede Laa^
gen, saa sprang hun med Sleven i Haanden hen
i Døren og raabte: „Ferdinand^ Goddag^" De
sire Andre stimlede ligeledes til Døren og spær^
rede den i deres Iver. Dog lykkedes det
Ferdi-nand at komme igjennem; men sørst havde han
givet hvert as Børnene en Hvedebasse. Fulgt as
Skareu gik han ind i Stuen tilhøire, et lavt, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
