Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravuen.
„Ia, det er mit Ønske, at jeg kan træk^ en
saadan Skarpe ud, hvor jeg tænker, at den er, ^g
saae den til at briste."
„Det er nu saa lærdt", tænkte Ferdinand,
„men han skal have det alligevel."
Medens han tænkte dette, havde Vilhelm
o^er-staaet sit Ansald as Blødhed og igjen saaet, hvad
han ansaae sor sin retmæssige og pligtskyldige
H^ld-ning oversor den yngre Broder. Han spurgte:
„Hvordan kommer Du ellers paa det dumme
Ind-sald at spørge mig om et Ønsker"
Ferdinand svarede noget sorlegen:
„Bedste-moder mente, at Du og Morten og jeg hver kunde
faae et Ønske opfyldt."
„Ja, vist kan vi; naar vi vil arbeide og
stride for det."
„Vi kunde jo hjælpes ad", sagde Ferdinand
ydmyg og halvhøit.
Vilhelm svarede ikke for ikke at svare ublidt.
J det Samme lød Eapitainens Stemme op
fra Kahytstrappen: Ferdinand^ Ferdinand^
„Eapitainen kalder^ Farvel, Vilhelm^" sagde
Ferdinand og skyndte sig. Men inden han sra
Spillet, hvor de havde staaet, naaede agterud, var
Eapitainen kommen helt op paa Dækket og saae sig om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
