Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravuen.
cum havde uægtet ham saa asgjort, at hau øns^de
Berømmelse ud af Verden faa kunde han ikke
pines af Længsler efter den.
Ingen kan lettelig forestille fig
denSind^be-vægelse, hvormed han i Foreningen satte sig til
at læse et nyt, poetisk Arbeide. Han begyndte ikke
med at læse, men med at blade srem og tilbage, kigge
ind hist og her, ligesom Folk, der ville have en
Tand trukken ud, ere bange sor det asgjørende Tag,
men selv rykke smaat og gjentagende i Tanven^
Var det nu eu as de store, anerkjende Digtere
eller Forfattere, saa vænnede han sig lidt ester li^t
til den Tanke, at Bogen nu engang var der; disse
større Forfattere ftode nu ogfaa eugang høit,
Pub-licum var vant til at anerkjende dem, følgelig var
Smerten over en god Bog fra en af dem ikke saa
stor; der skulde jo uok brændes Virak, men paa
gamle Altre. Havde han sørst ved saadanne eller
lignende Fornemmelser eller Tanker beroliget sig
selv, saa læste han saa godt som Faa læse: kunde
have Glæde af det Vellykkede, anerkjende det, see
det ind i Bygningen, forstaae dets
Tilblivelses-maade, og var han saaledes kommen ind i den
rette Stemning, vilde han nødig opdage noget
Mislykket, lukkede Øinene derfor. Som den Gjer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
