Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
at hun dog havde seet og gjenkjendt mig^ Saa
vilde der blevet en Forsken ester den, der havde
sendt Jødens — Mere Lykke end Forstand^ —
Nu er den Sidste død, og det er ikke min Skyld,
at jeg kom sor sildig."
Paa samme Tid, Dagen ester Begravelsen,
var den afdøde Mdm. Seilstrups Familie forsamlet
om hendes „Efterladenskab." Staten gav sig ikke
af dermed, Øvrigheden betragtede hende efter en
kort, formel Forespørgsel som en eiendomsløs
Per-son, og hvor der ikke er eller antages at være
noget Bo, hverken Besiddelse eller Gjæld, bliver
der heller intet Dødsbo, hvis blot en eller anden
Efterlevende vil have den Uleilighed at udslette
Sporene af, at N. N. har optaget Plads i Verden.
Familien følte imidlertid ikke noget
^dmy-gende heri: den var taknemlig mod Vedkommende,
fordi den uden sremmed Jndblanding kunde gaae
over den Afdødes Gjemmer, og en Familie, der
skrider til at dele en rig Arv, nærmer sig ikke med
større Sindsbevægelse. Det kunde jo ikke undgaaes,
at der var Begjærlighed ogsaa her. Smeden Bent
Pihls Kone huskede med Bestemthed, hvilken Dyne
Mdm. Seilstrup for længe siden havde sagt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
