Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
paa sin Stol og svarede derpaa: ^Hvorsor spør
^e mig^ Hvorsor spør De ikke Dem selv^"
Ask taug; meu Jbald raabte med besynderlig
^læde over det Nederlag, hans Ven Ask havde
lidt: „Det er ogsaa sandt ^
„Hvad kommer saa^" spurgte Ask.
Jbald optog igjen Skildringen. Der var en
Hule mellem Bjerge. Jndgangen var snever og
mørk og saa skjult mellem Klipper, at et
Men-neske vanskelig vilde opdage den. Men altsom
man steg ned, udvidedes Alt. Først vare Trinene
ikke Andet end løse Sten, vanskelige at saae
Fod-fæste paa, dels sormedelst deres Ruhed og
iud-byrdes Asstand, dels sormedelst Mørket og den
slimede Fugtighed. Men efterhaanden bleve de
til brede Granitflifer, faa til Marmor og endelig
til Guldblokke. Hulen udvidede fig og blev saa
stor som et Rige. Lostet bares as Piller høiere
end uoget Kirkespir, bredere end Rundetaarn, alle
af Sølv. En bred Vei førte til en Sø. Langs
^eien laae Dynger, at see til som de, der
op-samles ved vore Landeveie og sønderhugges til
^acadamifering; men alle disfe Stene, store og
smaa, vare Diamanter. En eneste as de mindste
var stor nok til, at slere hundrede Diamanter som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
