Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
kere, dybere og mere krigersk end den, der høres
eller hørtes ved Ildebrand, og da alle Tre kiggede
ned sra den meget høie semte Sal — thi saaledes
kaldte Ibald sin Kvist — saae de Soldater over
hele Gadens Brede.
„Kongen er død^" raabte Ibald, „Hurrae
Kongen er død^"
Ibald hadede ikke Christian den 8de, gav sig
overhovedet ikke af med Politik, havde hidtil faa
at sige slet Intet kjendt til Konge eller Regering,
opsattede ikke Kongen som en Person, der stred
sin Dødskamp og gik ind til Regnskab som andre
Mennesker. Men enhver Forandring syntes ham
at sorkynde Liv, og især en Forandring, der
an-meldtes ved hine alvorlige, tungsindig-krigerske,
energiske Trommeslag. Og maaskee var han saa
meget Digter, at hans Nerver eller Sandser paa
prophetisk Maade stode mere i Forbindelse med
det Fjerne og Kommende end andre Menneskers,
saa at han anelsessuldt sornam det i Sandhed
nye Liv, der skulde bryde frem ved denne Død.
„Hurrae. Kongen er død^" gjentog han med
Øinene fulde af Taarer om af Begeistring,
Rørelse eller af hvad, er ikke godt at sige greb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
