Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
Taage, aldrig øinet, aldrig sorsket ester, og hans
Begreb om Styrelse smeltede sammen med
Fore-stillingen om en Theaterbestyrelse, der vel havde
en overmaade stor Magt, men som man kunde
vinde ved Kjærtegn eller omgaae med Jntriguer.
Hau havde aldrig angret uudtagen sor saa vidt,
at han havde været ærgerlig, mismodig, gnaven
over Et eller Andet og ønsket det uskeet. Hau havde
ei heller efter siu Overbevisning gjort endog blot
en Kat Fortræd, aldrig udeu Gruud eller
Nød-vendighed viist Braaden mod Nogen eller stukket
med den. Men Gruud og Nødveudighed var
til-stede, saasnart der lagdes en Hindring ikke for
ham perfonlig, aldeles ikke ^ ^ men for hans Geni.
Dette havde en Ret, der ikke turde antastes, og
det var jo ikke blot hans Mening, men Publicums,
Folkets. Det var en Helligdom, dets Ret var
absolut; hans Nerver, hans hele Organisme skulde
have al den Frihed og Nydelse, som var
nødven-dig til at holde Geniet i Stemning, og naar denne
Stemning eller dette Nerve - Velbefindende
anta-stedes, følte han fig staaende paa det høieste
Ret-færdighedsstandpunkt, idet han straffede, ikke med
stor eller stærk Handling det hørte ikke til hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
