Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
Modsætning til hendes ^gtesælle, der kun
spil-lede Nogets Hvo veed^ Kvinden har mere end
vi Andre den Evne at kunne søle uden at tænke
eller at være uden Bevidsthed om, hvilke Tanker
hendes Følelser rummer. J alt Fald, hun sølte
sor disse Mænd, sor den hele Samfundstilstand,
hvori hun aandede, uden at vide, at hun sølte
imod Nogen.
Hun havde allerede saaet Fugtigheden as
Øi-nene — thi Toget var langt og blev enssormigt,
og det var heller ikke behageligt at gaae paa den
smalle Rand, som Bataillonen lod sri, men
op-syldte med Støv — da saae Ellinor pludselig eu
Karl i Studeuterhue, stiv som de Andre, men
mindre mekanisk stiv, opreist ved Noget indvendig
sra, med et sint, sast Ansigt, hvor et Par store
Øine bevægede sig srit og stolt og saldt paa
hen-des — Vilhelm Carøe. Det unge Menneske med
for Alvors Cn saadan Alvor var det, at selve
Ungdommen, der salonmæssig havde været om
hende, gik imod Dødens
Da Becker et halvt Minut senere kastede et
Blik paa sin Hustrues Ansigt, svømmede det i
Taarer.
„Søde Cllinor, hvad er det^ For Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
