Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
„Jeg troer ikke, at jeg kjendte Andre end den
nnge Carøe."
„Det skulde jeg da troe, var nok^" sagde
Becker med sammenbidte Tænder og gav sig til
at gaae op og ned, idet han slog de knyttede Hænder
imod hinanden.
Pludselig troede hun gjennem Taarerne at
op-dage, hvad der var i Veien: Skinsyge. Saa meget
Dæmon var hun selv — som huu da ogsaa ganske
rigtig havde sagt — at det baade glædede og
for-skrækkede hende; i en ganske ny Sindsbevægelse reiste
hun sig halvt op, og idet hun med et Sideblik,
der gjennem Taarerne funklede fom en Kaardefpids,
faae paa ham, fagde huu i en Tone, der
møi-somt dulgte et Skjelmeri: „Men, Becker, dog^"
Men Becker var ikke den Mand, der
ustraf-fet lod fig gjøre skinsyg, enten for Alvor eller for
Spøg, paa Personer eller paa Ting. Han gik til
Døren, kaldte paa Stuepigen og spurgte: „Har
her, medens jeg var ude, været en uug Dame, som
jeg skulde læse en Rolle med^"
Pigen svarede Nei.
„Hvor gaaer Du heu, Becker^" spurgte
Elli-nor, da hun saae ham igjen tage Handsker paa.
,,Et trinde", svarede han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
