Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider. 225
^d de fleste Andre. Beslutuingen var da heller
ikke kommen rask og suldfærdig. Først grebes han
naturligvis as det sælles Opsving og meldte sig
til Krigsskolen i den Forestilling, der en Stund
^r almindelig, at man knnde komme til at slaaes
s^r selve Byen. Under Vaaben og mellem
Kamme-^ter, der En ester En gik til Armeen, blev
Krigs-kaldet esterhaanden alvorligere og mere sorpligtende,
^g da Slaget ved Slesvig var tabt, kom over
Vilhelm den Følelse, som ikke regner: Han havde
^ivet sit Løfte, nu var Fædrelandet stedt i Vaande,
^g det kaldte ham, ikke som en abstract Ting, men
som et levende Væsen, en Moder, der led raa og
blodig Overlast. J en faadan smertefuld-styrkeude
Følelse bliver man felv ikkun et lidet Punkt, der
drages af det Store, og Ens Nærmeste træde
paa færegen Maade tilside, synes at ophøre at
aande, medens de ligesom gjennem et Slør see
paa En. Dog var der endnu en Omstændighed,
som det ikke kan nytte at skjule. Heuad Aften,
Dagen før Vilhelm tog sin Beslutning, mødte han
udenfor Vesterport Ottilie, hendes Fader, den uuge
Krog og Harriet, Alle tilhest. Han kjendte Ottilie
i lang Afstand og gik tilside i Alleen for ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
