Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
fare noget over sit Hoved og udstøde en underlig
Piben. Han fpurgte sin Ledsager, hvad det var
sor en Fugl, hvortil Osficieren fvarede, at det var
en Kugle. „Ieg skal aldrig nægte", pleiede Capt.
winter senere at fortælle, „at jeg ønskede mig
o^n-bord; for, ikke at tale om, at jeg ikke havde stor
Lyst til at blive ramt, saa havde jeg ikke Lov til
at lade mig saare eller dræbe der; jeg var udsat
sor at skee Allandsens Ulykker af mine Foresatte
og blive udleet til af hele Verden, hvis jeg fik en
Arm eller et Ben slaaet istykker. Men
Landofsi-cieren fatte faadant et ækelt Smil op, og saa
maatte jeg jo blive."
Altsaa, Capt. winter blev; men han fandt
snart det Sted, som Landosficieren havde anvist
ham, temmelig ubehageligt; thi der fang mange
Fugle. Med det strategiske Blik, som Mennesket
hurtig tilegner sig under saadanne Omstændigheder,
opdagede han, at et lille Stykke dersra var der
en bedre Dækning, og der stod ogsaa en lille Trop
Soldater. winter gik derhen og hilst paa
Offi-cieren. Det var Lieut. Hanfen. De havde ikke
seet hinanden siden hin Asten i Humlebæk, og for
Begge var det vel ved i Hast at tænke tilbage og
sammenligne dengang og dette Øieblik, som om de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
