Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
til Krigsministeriet; men paa Trappen
komPhan-tasierne igjen ; hans Hest var skudt, han laa saaret
under den, andre Ryttere vare ved at ride over
ham , han kunde ikke saae sit Ben nd og kry^e
bort — og saa stærk var denne Phantasi, at han
ikke kunde slytte Foden, sør han vendte sig for at
gaae ned ad Trappen.
Man vender ikke om paa en saadan Maade
og ved en saadan Leilighed uden at søle temmelig
betydelige Virkninger deras i sit Sind. Jbald var
tilmode, som om Nogen havde rusket og rystet i
ham, indtil Livet næsten var as ham, og sluttelig
slængt ham tilside som en Karklud. Han samlede
sig selv op, og i nvilkaarlig Længsel efter at finde
en skjult Krog begav han fig til Humlebæk, til
Else Frederiksen og hendes Fader. Hans
For-elskelse var næsten gaaet over, eller Magten til det
Vovestykke at begjære Else var ogsaa rystet af ham.
Selv den rolig-venlige Maade, hvorpaa hun efter
Sædvane modtog ham, syntes ham tvnngen; men
endelig fik han dog Magt til at sætte et Smil op
og i en Tone som den, hvori maaskee Digteren
Horats talte om sit ved Pharsalus „ikke vel
efter-ladte" Skjold, sige hende den Sandhed, at han
ikke var kommen i Krig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
