Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
Paa denne Tid, da Krog kom i Berørelse
med mange Mennesker as de sorskjelligste Elasser,
var der ikke Faa, hvem han behagede, medens han
virkede srastødende paa Andre. Baade Behaget
og Mishaget hidrørte fra, at han gav fig selv med
stor Uforbeholdenhed, idetmindste tilfyneladende.
Han var for klog til, som det ellers ofte gaaer
at laane Adfærd, Manerer, Talemaader
af de Fornemmere eller mere Dannede, optog ikke
deres idealistiske Phraser, der hidrøre fra
Classi-kerne, Poeterne, Universitetslivet, men talte som
en Mand, der har Alting ud as egen Ersaring,
som en praktisk Mand, der ikke har Illusioner og
ikke bryder sig om at sorstyrre Andres Illusioner.
Han generede sig ikke for at sige, at han ikke troede
paa Dyd, Selvopofrelse o. desl. udeu som
Eom-biuation af Omstændigheder. Vilde man maale
ham selv med samme Alen, kunde man, værsgo.
Var jeg sulten og eiede jeg ikke en Skilling, vilde
jeg udeu al Tvivl stjæle, pleiede han at sige, og
deras uddrog han som Lovgiver den rigtige
Sæt-ning, at man skulde forhindre Tyveri ved at
be-fordre Erhverv og Kundskab. Man maa ikke stole
paa Folket, mente han; have vi høi Told, vil
Fol-ket smugle eller beskytte Smugleriet; hvad man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
