Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
kom ogsaa Capitain Hansen. Han kjendte
natur-ligvis ikke hende, da han aldrig havde seet hende;
men hun, som havde talt med Capitain winter
og seet en anden Osficier blive escorteret forbi fra
Stævnemødet, havde trods Dunkelheden feet hans
Physiognomi og aldrig glemt det. Synet af ham
satte hende i en stor Sindsbevægelse; men da Ca^
pitainen kneb hende i en as Fingerspidserne,
lige-som en anden Herre kort i Forveien havde gjort,
gik Bevægelsen over. Han gjorde det enten paa
Grund as det Blik, hvormed hun saae paa ham,
eller overhovedet as gammel Garnisonsvane: den
var ikke udbrændt af Fjendens Ild eller under
Duellen paa Dybbel. Men det faae virkelig ud
til, at den nu, pludselig, under faa Minutters
Op-hold hos Ellinor, blev udbrændt. Da Eapitain
Hansen gik, saae han ikke paa Else og heller aldrig
senere. Det kunde Else ikke forstaae; Sligt var
endnu ikke forekommet i hendes Praxis, og hun
gav sig til at see med stor Opmærksomhed. Saa
opdagede hun, hvad Ellinor, befæstiget og sængslet
af sin egen skinsyge og ængstede Kjærlighed, ikke
havde Øie sor: at Capt. Hansen i hendes Nærhed
var som forvandlet, at der fra hans Blik og hans
hele Perfonlighed lyste Noget, hvorom Elfe for^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
