Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
om, var Capt. Hansen, enten fordi han ikke vilde
see endnu, eller sordi han ikke kunde; thi det er
jo det Mærkelige selv ved skarpsynede ægtemænd,
at de saa let see seil i et Capitel, hvor en Rival
aldrig vilde blive skuffet ^ maaskee netop sordi
ægtemanden saa oste ophører at være Elsker. Dog
var det maaskee ogsaa, fordi Eapt. Hansen havde
afvæbnet ham ved at betroe ham en Hemmelighed. ^
Capt. Hansen og Vilhelm tras en
Sommer-dag sammen ude i Skoven. Vilhelm havde været
i Byen for om mnlig at see Ottilie hos Beckers
og hadde ogsaa opnaaet denne Lykke, men med
samme Resultat som hidtil. Han var gaaet ud til
Skoven sor at seile med Helsingørsdampskibet fra
Bellevue, og da han havde Tiden for sig, gik han
ind i den ensomme Skov sor at vente. Der traf
han Hansen ene, og de gik i Samtale om
ligegyl-dige Ting op ad Veien til Fortunen. Omtrent
midtveis staaer tilvenstre en Hvidtjørn, og ved den
er anbragt en Bænk; Tjørnen stod helt med hvide
Blomster. De saae i Taushed paa deu og satte
sig under den.
„Er det ikke besynderligt", sagde endelig
Han-sen, idet han reiste sig og igjen saae paa Tjørnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
