- Project Runeberg -  Ravnen /
424

(1867) Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ravnen.

Var det hende selv, hendes Nærmeste, dem, hun
daglig omgikkes med^ Hun kunde ikke rigtig sige
Ja. Var det da Bonden, Sømanden, Soldaten^
Snarere. Men hvad var det da for en
Fornem-melse, der gjorde, at hun i Asstand, eller naar
hun ikke saae dem, kunde holde saa meget af disfe
Mennesker, det egenlige, rette, sande Folk, men at
hun slet ikke anerkjende dem, naar de kom hende
nær, enten i hendes Tjenestepige eller i
Fløde-bonden eller i Snedkeren eller i nogen anden af
de simplere Skikkelser, som „Folket" havde. Var
„Folket" til, eller var det ikke til^ Var det et
Begreb uden Virkelighed, en Illusion, og var alt
det Smukke, hvormed mau pleiede at sysselsætte
sig, ikkun en Illusion, Noget, den dannede
Be-vidsthed havde at lege med, men som man aldrig
kunde staae Ansigt til Ansigt med^
Hendes Hjerte blev i dette Øieblik saa tørt
eller saa stillestaaende, saa sorladt, at Verden
plud-selig var sor hende som en Kjole, der er blevet
mølædt, har bevaret sin Form, men ved Berøring
falder sammen.

Hvorsomhelst hun saae hen i Verden, var
Indholdet borte. Kirke, Palads, Hospital, Alt
var et Billede med Skilt paa, men nden Fyld,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:21:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/magravnen/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free