Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen. 4^
har opgivet Haabet, og for hvem pludfelig Underet
skeer: uden nogen synlig Grund kommer Hun en
Morgen, med sit mageløse Blik, med et Smil som
ingensinde før, kommer langveisfra til ham og vil
see, hvad der er hans daglige Beskjæftigede. Saa
saaer denne en ny Betydning, den ophører at være
dirkelig, den er en Drøm eller en Digtning, som
tager Form af hendes Spørgsmaal og Blik. Om
det faa var Larmen, Lyden af Hjul, Hamre, Spinde
ler o.s.v., blev den fom et venligt Væfen: den
foranledigede hende til at være nær og tale høit
til ham, frembragte en tilfyneladende
Fortrolig-hed — var den tilsyneladende, eller var den
virke-lig^ Hvorledes kunde han skjelne^ Han havde
tørstet ester et Blik as hendes Øine, og nu drak
han det ind, som Sandet drikker Regn.
Der var ikke det ringeste Co^uetteri i Ottilie,
da hun saaledes virkede paa ham. Hun var selv
paavirket as Krasten, der lød og bevægede sig om
hende, og as hans Personlighed, der i disse
Om-gidelser, i denne ligesom nye Verden, i dette
Bjerg-dærk, stod sor hende løsreven sra alle
^vedkom-mende Tanker og kun var sig selv eller kun
be-slægtet med den stærke Aand, som boede i alle disse
larmende Kræfter og tillige holdt dem i Tømme. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
