Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen. 4^
tydningen uhindret; hendes Tanker og Følelser
mærkede ikke længer Omgivelsernes Tryk, kunde
gaae ad alle Veie, mellem Skovens Træer eller
paa vid Mark, med ubegrændset Horizont, og i
dette Ubegrændsede, der saaledes aabnedes sor hende,
var det, som om huu sandt Nogen, hun ikke ret
havde kjendt sør: sig selv eller et indre Væsen,
der vilde være hende selv. Hun var hverken glad
eller bedrøvet ved denne Opdagelse, men sorundret
udeu at vide hvorsor. Der gik en rum Tid hen,
hvori huu ikke tænkte, d. v. s. ikke med Villie og
Bevidsthed sorfulgte nogen Tanke. En eneste
Driv-krast var indvendig og syldte hendes Væsen, skjøndt
utydelig: det var eu Slags Billede, eu formløs
Figur, fom med en uuderlig styrkeude, forsagende
Bitterhed i Hjertet gjorde Noget sor Andre. Og
jo mere huu søgte at gribe sat i denne Følelse
eller dette Billede, desto mere fik det Mdm. Carøes
Skikkelse og stod ved en Vaskerballe.
En Sang eller Stropher as en Sang
ved-blev at summe fjernt om hende, uden at hun kunde
gjøre sig Rede for, af hvad Grund deu kom; det var:
Hun jog den bort; men der kom en anden. Der
er Tider, da en ung Kvindes Sind bevæges stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
