Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Næsten et Geni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var omtrent det Eneste, han elskede i
Verden, han vilde «gjøre hendes Lykke», og
hun var forelsket i Jens. Men hun var ikke
kjøn, og selve det, at han kjendte hendes
Forelskelse, gjorde hende ligegyldig eller
endog latterlig for Jens. Morbroderen havde
imidlertid vænnet sig til den Tanke, at de
To skulde blive et Par, det faldt ham ikke
ind, at der kunde være nogen Hindring, og
en Dag, da han under fire Øjne med Jens
dadlede hans Vandel og navnlig hans
Forsømmelighed i Smedjen, sluttede han med:
«Hvis det bliver saadan ved, faar Du ikke
Jakobine.»
«Det faar jeg da finde mig i,» svarede
Jens.
cNaa, det faar Du? Ja, saal Saa kan jeg
lade Dig vide, at vi To ikke blive længe
sammen. Din Hund! Din Flab! Din —.»
«— Hør nu, Morbroer,» sagde Jens,
«bliv nu bare ikke hidsig. Banke mig kan
Du dog ikke. Og Skjældsord kunde tilsidst
gjøre mig hidsig. Ud skulde det dog en-
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
