Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Næsten et Geni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middagstid paa Østergade i sin nye Dragt,
gjorde han formelig Opsigt. Dans og
Fægtning havde allerede givet ham Noget af
den Lethed og Anstand, der sædvanlig
udmærker Theaterfolk; i den nye sorte Frakke
og de graa Benklæder var hans Skikkelses
Naturvælde forandret til skjøn Mandighed.
Hvorvel Publikums Beundring var tavs, viste
den sig dog umiskjendelig fra mange smukke
Øjne, og Jens indsugede den i dybe Drag ;
han begyndte henrykt at føle, hvad det var
at være «Løve».
Paa selve Theatret gik det ikke saa
glimrende. Han stod tilbage for de Andre
i den Nøjagtighed, hvormed de sang, i den
Sans og det tillærte Maadehold, hvormed
hver af dem gav sit Bidrag til Helheden.
Dette Sidste, Maadeholdet, var ham ved
adskillige Lejligheder en Umulighed. Noget
i Musiken kunde gribe ham, gaa ham til
Hovedet som en Rus, og saa kunde han
med sin særegne Genialitet synge sine
Noder eller adskillige Strofer med en Magt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
