Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. «Masaniello«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heller ikke spurgte. Det var under saadanne
Forhold ikke behageligt at være Redaktør,
og jo længer han kunde bevare sin
Anonymitet, desto bedre. Han vilde nødig ud
paa Dækket; men at holde sig indelukket
i det forholdsvis lille Rum, som hele Dagen
havde været brændt af Solen, var heller
ikke behageligt, og eftersom Kapitajnen
havde laant ham Klæder — Pijækkert, hvide
Benklæder, blank Hat, Bandolersko, en hel
Forklædning —, lukkede han op og saa
sig om.
Det var henad Aften, en lys Juli Aften.
Luften var næsten stille, uden Skyer, kun
ganske let diset. Det blanke, friske, luftige
Dæk, overgydt af et svagt gyldent Skjær,
kunde vække en poetisk Stemning, men
tiltalte i Øjeblikket Harald mest med, at det
var mennesketomt: idetmindste ingen
Passagerer paa iste Plads. De vare nede i
Salonen til The — end ikke en Rorgænger —
Styret var midtskibs. Den lille Salon af
Mahogni og Glas, der var bygget over Ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
