Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. «Masaniello«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lykønskede ham til hans Frelse. Hans
Overraskelse var stor og Virkningen af hendes
Ord særegen, fordi de ikke lød med egenlig
blød Deltagelse. Der var i hendes Stemme
og Blik noget Overlegent eller .... hans
Sans kunde ikke gribe det. Men naturligvis
rejste han sig og takkede høflig.
Hun vedblev: «Det saa forskrækkeligt
ud, først, da De væltede, og saa, da De
blev bragt op. Jeg har aldrig set nogen
Død; jeg troede, De var død. Men saa, da
De kunde staa et Øjeblik oprejst udenfor
Kapitajnens Dør, blev det beroligende.*
«Jeg saa vel ud som en Sælhund,*
sagde han med noget Lune eller noget
tvungen Selvironi.
«Ja, maaske ser en Sælhund saadan ud.
— Hvordan var De tilmode, da den slog
om med Dem?»
«Aa, man har jo ikke Tid til at tænke;
man gjør nogle Tag for at redde Livet.»
«Ja, det gjør vel en Sømand.*
«Ja> Jeg er rigtignok ikke Sømand,*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
