Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. «Masaniello«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den tidlige Morgen ved Ankomsten til
Kjø-benhavn saa han kun flygtig sine
Medrejsende.
De Timer, Harald havde at tilbringe i
Kjøbenhavn, foregik i rastløs Fart, med at
telegrafere, skaffe Penge til Rejsen og til
nye Klæder istedenfor de tørrede,
indskrumpede, aflægge en Mængde hastige Besøg.
Først i Jernbanevognen, mellem Ubekjendte,
fik han Ro og sank i en dyb Søvn; men
endnu halvt i Søvne kom en Række tyngende
Fornemmelser. Han gjenoplevede det
Indtrufne, og først nu følte han ret Alvoren i
det Øjeblik, da Baaden kæntrede. Han
havde ikke været forsagt eller angst overfor
Virkeligheden, nu skræmmedes han i
Erindring og Fantasi for det Tag, Døden havde
havt i ham, og han vaagnede helt op med
et Sæt. Efter et Blik ud af Vinduet paa
de frodige, sollyse Marker, var dette forbi;
men et andet steg frem: Baaden. Var den
blevet bjerget? Og om den var, hvad Skade
havde den lidt? Naturligvis maatte han byde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
