Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. «Masaniello«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde været, saa var han død i Troskab
mod dem, og Enhver, der følte for det
ædle Menneskelige, maatte staa greben og
rørt ved hans Baare.
Trods de vel afvejede Ord blev Talen
følt som en Højre-Tale, og de fleste af
Kransene vare fra Højre; men sex Fiskere
og sex Gaardmænd fulgte Kisten, medens
Bladets Personale bar den det lille Stykke
Vej til Graven.
Ved Bortgangen fra Kirkegaarden traf
Adjunkten, der havde ligget i Strid med
Harald, sammen med en Bekjendt.
«Ved De, hvad jeg i Kirken kom til
at tænke paa?» sagde denne.
«Nej —?»
«At De med Rette havde kaldt ham
Masaniello. Ligesom Neapolitaneren er
han død efter en kort, glimrende
Løbebane.*
«Kort, ja; glimrende, nej — undtagen
efter Ordsproget: Det er ikke Alt Guld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
