Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. Et Væddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den bedste Alder, der tog Del i, hvad
Sognefolkene holdt af.
En Forpagter, en bredskuldret Mand
med stort Hoved, Ansigtet brunt af Sol og
Vind, krøllet, rødligt Haar, nærmede sig
Præsten og bød ham et lydt Velkommen,
og af Maaden, hvorpaa Præsten gav ham
Haanden, kunde sees, at Forpagteren var
en velstaaende og velseet Mand i
Menigheden.
»Men, med Tilladelse, Hr. Pastor,»
raabte Forpagteren, »hvad er det for en
Krik, som De har faaet for Deres Kaleche
idagU
«Ja,» svarede Præsten med et blidt
Smil, »den seer jo ikke godt ud; men min
lille Sorte havde Hoste, og saa mente jeg
at jeg for en Gangs Skyld kunde lade den
Gamle gaa for Vognen. Jeg har faaet den
overladt af min Broder, Obersten, for at
den kan slide saa smaat og forresten have
det godt paa sine gamle Dage.»
Hesten — eller det var da en Hoppe
^ i—1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
