Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. Et Væddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fattig, havde han ikke kunnet skaffe sig
Undervisning i Ridning som Kunst, og
derfor brugte Ingen ham ved de egentlige
Væddeløb.
«Hør, Johnny,* sagde Præsten og vinkede
ham til sig, «vil Du ride den Gamle?»
Johnny svarede Ja, men med et Blik
og med en Tone, hvori man med nogen
Opmærksomhed og god Vilje kunde have
mærket den Tanke: Engang faar jeg Lov
til at ride Vædderidt, og saa skal det være
paa saadan en Rallikel
Men Præsten havde i dette Øjeblik
ikke Vilje til at spejde i Johnny’s Sjæl og
byde ham noget Bedre; af den Kurv med
Fødevarer og Hjertestyrkning, som Alle have
med til Væddeløb, fremtog han en Flaske
og sagde: «I denne Flaske er der fransk
Brændevin, Johnny; tag og gnid Gamles
Ben godt dermed og stryg den ogsaa henad
Ryggen. Før hende saa lidt frem og
tilbage, saa hun bliver lind i de gamle
Ledemod, og saa vil vi se.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
