Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. Et Væddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havde de to agtbare og ansete Mænd
siddet hjemme enten i Præste- eller i
Forpagter-gaarden, er der ingen Tvivl om, at de snart vilde
have bilagt deres Meningsforskjel og blevet
næsten ligesaa gode Venner som før. Men
de stode i en Klynge. Hoppens Død havde
fremkaldt en Misstemning; alle de Mennesker,
der nys havde jublet over dens Løb, mente
eller følte nu, at den aldrig burde have løbet.
Misstemningen gav sig ikke Luft ligefrem,
men ad Omveje. Nogle, der syntes at holde
med Præsten, forlangte, at han for den
offenlige Velanstændigheds Skyld (on public
grounds, sige Engelskmændene ved saadanne
Lejligheder), ikke maatte lade Forpagteren
slippe fra et givet Ord, medens Andre, der
stillede sig paa Forpagterens Side, erklærede,
at det efter Omstændighederne var hans
Pligt ikke at vige uden for den strenge Ret.
De to Mænd fornarn, at der bag Ordene,
som bleve sagte, var noget Uudtalt, en
gnavende Bebrejdelse. Dette hindrede ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
