Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Anna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Men den unge kosak så modløs ud.
»Nå og hvad sa han?«
»Du ved jo, hvorledes han er. Den gamle
stivnakken; han er døv på det øre, nu som før. Han
vil ikke høre, og så skjænder han ovenikjøbet, siger,
jeg tilbringer min tid med at løbe på vievanke og
drive omkring i gaderne med gutterne uden at gjøre
noget. Men du skal ikke være bedrøvet Anna, jeg
gir dig mit kosakord på, at jeg skal få bugt med hans
stivsind.«
»Du behøver bare at sige et ord, Lewko, for
at alt skal bli, som du vil ha det. Jeg ved det fra
mig seiv: når jeg af og til vilde gjøre noget andet
end det, du vilde, et ord af dig var nok,
jeg må gjøre det, du vil, seiv mod min egen vilje.—
Sel« fortsatte hun og lænede sit lille hode på hans
skulder, og så op mod Ukraines varme himmel, der
strålede i en uendelig dybde, »se, se der, langt,
langt borte, stjernerne, hvor de blinker: en, to,
tre, fire, fem
sandtr det er Guds engle, som har åbnet vinduerne til
sine strålende små huse i himmelen, og ser ned på os.
Er det ikke sandt, Lewko? De ser ned på vor jord.
—A, — om menneskene havde vinger, ligesom fug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
